TV-rygter om adoptionsfusk bevist usande efter 4 måneders adoptionsstop og omfattende aktivitet hos Adoption & Samfund

Den 19. oktober 2007 modtog Adoption & Samfund og en række journalister de endelige rapporter om adoption fra Indien i perioden 2000-2007. Rapporterne afviser definitivt Danmarks Radios påstande om ulovligheder i formidlingen af adoptivbørn fra Indien til Danmark.

Rapporterne kom et par uger efter familieminister Carina Christensens beslutning om at ophæve et næsten 4 måneder langt stop for adoptioner fra Indien. Stoppet blev indført efter en 40 minutter lang TV-udsendelse med en række udokumenterede påstande om ulovligheder ved adoptioner fra Indien

Foreningen har med stor glæde læst de endelige rapporter. 

I løbet af de 4 måneder opfordrede Adoption & Samfund gentagne gange ministeren til at ophæve stoppet. Adoption og Samfund deltog i adskillige møder med ministeren, med dennes embedsmænd og var i løbende kontakt med både de berørte medlemsfamilier og de formidlende organisationer. Foreningen begærede og fik under forløbet også aktindsigt i adskillige hundrede siders dokumenter i sagen. Endelig har foreningen under forløbet deltaget i både direkte tv-programmer med ministeren og i en lang række interviews i aviser, radio og tv.

Glæden over ophævelsen kan dog ikke skjule den dybe bekymring  hvormed vi konstaterer, at det licensfinansierede DR  i en skruppelløs jagt efter sensationer har tilsidesat alle retningslinjer for hæderlig journalistisk research. Efter offentliggørelse af rapporterne har vi desuden konstateret at DR  i den korte TV-A omtalen af rapporterne ikke har nævnt egen rolle, og at der på DRs hjemmeside ved brug af DRs egen søgemaskine tilsyneladende kun er bevaret de oprindelige historier fra sagens start, men ingen af de senere nyheder om ophævelsen eller de rapporter, der fastslår lovligheden af adoptionerne. En samlet oversigt over historierne på DR kan dog fortsat findes ( samt nogle uvedkommende resultater) ved at klikke her

Der verserer p.t. en sag ved Pressenævnet om DR's håndtering af sagen. 

DR har med sin fremgangsmåde hensynsløst forvoldt store skader for en række uskyldige børn,  skabt ufattelige mareridt for familier i Danmark med indiske børn, for ventende ansøgere og endelig sået en helt uberettiget mistillid til både det danske og indiske adoptionssystem. 

På de indiske børnehjem
sad der børn, der burde være bragt i forslag til danske ansøgere. For hver dag stoppet blev opretholdt måtte  børnene tilbringe endnu en dag under de utilfredsstillende vilkår, der må og skal afløses med adoption. Al erfaring viser, at jo længere tid børnene tilbringer på børnehjemmet, des sværere bliver resten af livet. 

Ophævelsen kom kun 3 dage før starten på de indiske adoptionsmyndigheders 2. store internationale adoptionskonference. Med et fortsat stop ville  konferencen være blevet gennemført i en helt og aldeles uberettiget stemning af mistillid både til det danske og til det indiske system. Mellem 12 og 13 millioner forældreløse børn og børnehjemsbørn frister i dag en elendig tilværelse i Indien. Kun 800 bortadopteres hvert år. Der er selvsagt et stort behov for at give mange, mange flere børn en værdig opvækst i en familie.

Nu skal der ses fremad. Adoption & Samfund har mange forslag og ønsker, der skal gøre det muligt at skabe endnu bedre vilkår for det adoptionssystem som gør det muligt at hjælpe i al fald nogle af de mange børn til en værdig opvækst i trygge familierammer, og også hjælpe dem til at blive hele mennesker igennem hele livet.. Vi glæder os til atter at kunne fokusere på dette arbejde sammen med familieministeren, Folketingets øvrige medlemmer samt de formidlende organisationer og øvrige involverede parter. Der er nok at tage fat på. Læs mere om hele Indien-sagen herunder. Læs mere om Adoption & Samfunds politik her

19. oktober 2007 Familiestyrelsen, Ernst & Young og A-C Børnehjælp Familiestyrelsen dokumenterer med de endelige rapporter, at Danmarks Radios påstande om ulovlige adoptioner hviler på usande historier.
5. oktober 2007 Familiestyrelsen Familieministeren genåbner adoptioner fra Indien. Efter næsten 4 måneders undersøgelser har ministeriets undersøgelser vist, at alt er foregået i overensstemmelse med reglerne. 
24. september 2007 www.adoption.dk AC-Børnehjælp, Danadopt og Adoption & Samfund udsender fælles pressemeddelelse om endnu udokumenteret historie i DR om uregelmæssigheder ved adoption fra Indien. Organisationerne opfordrer familieministeren til at straks at ophæve adoptionsstoppet.
15. sept. 2007 Bladet Adoption & Samfund Foreningens formand Michael Paaske beskriver i sin leder hvorledes DR behandlede både sagen og foreningens udtalelser.
26. juni 2007 www.adoption.dk  Adoption & Samfund forlanger ophævelse af det midlertidige stop for adoption fra Indien
22. juni 2007 BT AC overvejer sagsanlæg mod DR.
15. juni 2007 Politiken/Ritzau Advokat hævder at adoptionspapirer er falske.
DR Men DR fortsætter mistænkeliggørelse - og mener åbenbart at de indiske myndigheder bør udlevere dybt personlige sagsdokumenter til dem.
Politiken/Ritzau Indisk far ville ifølge de indiske myndigheder selv bortadoptere sine børn.
12. juni 2007 TV2 Go'morgen Danmark Dobbeltinterview med Michael Paaske og familieminister Carina  Christensen.
Berlingske Tidende Om at de eksisterende adoptivfamilier for lov at være i fred.
11. juni 2007 Jyllandsposten Foreningen mener ikke den berørte søskendeflok kan sendes tilbage. Barnets tarv er afgørende - også selv om der år tilbage måske er foregået noget ulovligt ved adoptionen.
Jyllandsposten Om foreningens møde med ministeren. Foreningen enig i ministerens holdning.
Berlingske Tidende Michael Paaske udtrykker bekymring for overreaktion.
P4 radioavis kl. 17 Adoption & Samfund kritiserer Adoptionsnævnet for ikke at opfylde sin tilsynspligt godt nok.Programmet er ikke længere tilgængeligt på DR´s. hjemmeside.
P4 radioavis kl. 16 Peter Skaarup, DF kræver stikprøveundersøgelse af alle familier med indisk adopterede børn. Programmet er ikke længere tilgængeligt på DR´s. hjemmeside.
P4 radioavis kl 9 Bl.a. med gentagelse af Paul Jeppesens udtalelser. Programmet er ikke længere tilgængeligt på DR´s. hjemmeside.
P1 morgen Dobbeltinterview med Karin Aaen, Unicef og Paul Jeppesen.
P3 morgennyheder Næstformand Paul Jeppesen udtaler bl.a. at vi ikke skal skabe unødig bekymring hos allerede eksisterende familier ved at forlange undersøgelser af alle tidligere adoptioner fra Indien.  Optagelsen er ikke længere tilgængeligt på DR´s. hjemmeside.
Pressemeddelelse fra Adoptionsnævnet Nævnet indkalder den konkrete adoptionssag til undersøgelse.
Familieministeren dekreterer stop og undersøgelser Familieministeren indfører midlertidigt stop for  adoptioner fra Indien og annoncer undersøgelse af formidlingen f
10. juni 2007 DR1  21 Søndag DR fremsætter  i et 40 minutter langt program en række påstande om ulovlige adoptioner fra Indien til Danmark.  

senest opdateret 21. oktober 2007/pkj