Sidste nyt: Indisk far tillod adoption - "skandalen" bygger tilsyneladende på en falsk historie.
Søndag den 10. juni havde DR1 i 21 Søndag et tema om en adoptionssag fra Indien. I følge denne udsendelse er en børneflok uden den biologiske fars viden og imod hans ønske blevet bortadopteret til en dansk familie gennem AC Børnehjælp. Udsendelsen påstod også, at AC havde overtrådt indiske regler ved at betale mere for formidling af børn end de indiske regler tillader.
Efterfølgende har Familie- og Forbrugerminister Carina Christensen midlertidigt standset for adoption fra Indien, indtil de formidlende organisationer har tilvejebragt den nødvendige dokumentation til at forbudet kan ophæves. Børn som allerede er bragt i forslag kan hjemtages under forudsætning af, at de formidlende organisationer dels kan dokumentere at der ikke er betalt mere end de 3500 USD som indiske regler tillader og dels bringe dokumentation for de i Indien afgivne samtykker til bortadoption. Formidling til ansøgere, som ikke i forvejen har barn i forslag, kan ikke fortsætte før ministeren har modtaget en tilfredsstillende, generel redegørelse om formidlingskontakterne i Indien siden 2002.
Nyt den 13. juni 2007: Efter kontakt mellem Adoption & Samfund og Familieministeriet har de to familier som allerede var parate til hjemtagning og havde købt billetter fået lov til at rejse.
Adoption & Samfund finder det dybt beklageligt, hvis DR's historie er korrekt. Bortadoption i en sådan sag må naturligvis aldrig ske bag forældrenes ryg og mod deres vilje. Sagen bør give de formidlende organisationer anledning til at overveje, om de kan gøre endnu mere for at sikre, at noget lignende ikke gentager sig. Foreningen støtter det midlertidige stop for formidling fra Indien, men håber at den nødvendige undersøgelse kan gennemføres hurtigt så formidlingen kan genåbnes.
Adoption & Samfund finder dog også anledning til at fremhæve, at vi fortsat har tillid til at både DanAdopt og AC Børnehjælp løbende bestræber sig på at gøre hvad de kan for at sikre, at formidlingen fra udlandet sker på et fuldt forsvarligt etisk grundlag og i overensstemmelse med alle internationale og nationale regler på området. Foreningen har bemærket, at AC ifølge oplysninger på deres hjemmeside allerede for flere år siden afbrød samarbejdet med de tre institutioner som DR1's udsendelse nævner - netop fordi de ikke længere havde tillid til institutionernes arbejde.
Foreningen har også bemærket, at det økonomiske loft på 3500$ ifølge AC's
oplysninger først blev indført i Indien i 2006 - længe efter at den påståede
overtrædelse fra AC's side skulle have fundet sted.
Vi har nedenfor samlet links til en del af den medieomtale og de
pressemeddelelser der har været bragt om sagen. Bemærk at en del links kun vil
virke i få dage.
Vi kan derudover henvise til DanAdopt og AC Børnehjælps hjemmesider, hvor ikke mindst AC naturligt nok har udførlige kommentarer til sagen.
| 26. juni 2007 | www.adoption.dk | Adoption & Samfund forlanger ophævelse af det midlertidige stop for adoption fra Indien |
| 22. juni 2007 | BT | AC overvejer sagsanlæg mod DR. |
| 15. juni 2007 | Politiken/Ritzau | Advokat hævder at adoptionspapirer er falske. |
| DR | Men DR fortsætter mistænkeliggørelse - og mener åbenbart at de indiske myndigheder bør udlevere dybt personlige sagsdokumenter til dem. | |
| Politiken/Ritzau | Indisk far ville ifølge de indiske myndigheder selv bortadoptere sine børn. | |
| 12. juni 2007 | TV2 Go' moren Danmark | Dobbeltinterview med Michael Paaske og familieminister Carina Christensen. |
| Berlingske | Om at de eksisterende adoptivfamilier for lov at være i fred. | |
| 11. juni 2007 | Jyllandsposten | Foreningen mener ikke den berørte søskendeflok kan sendes tilbage. Barnets tarv er afgørende - også selv om der år tilbage måske er foregået noget ulovligt ved adoptionen. |
| Jyllandsposten | Om foreningens møde med ministeren. Foreningen enig i ministerens holdning. | |
| Berlingske Tidende | Michael Paaske udtrykker bekymring for overreaktion. | |
| P4 radioavis kl. 17 | Adoption & Samfund kritiserer Adoptionsnævnet for ikke at opfylde sin tilsynspligt godt nok. | |
| P4 radioavis kl. 16 | Peter Skårup, DF kræver stikprøveundersøgelse af alle familier med indisk adopterede børn. | |
| P4 radioavis kl 9 | Bl.a. med gentagelse af Paul Jeppesens udtalelser. | |
| P1 morgen | Dobbeltinterview med Karin Aaen, Unicef og Paul Jeppesen. | |
| P3 morgennyheder | Næstformand Paul Jeppesen udtaler bl.a. at vi ikke skal skabe unødig bekymring hos allerede eksisterende familier ved at forlange undersøgelser af alle tidligere adoptioner fra Indien. | |
| Pressemeddelelse fra Adoptionsnævnet | Nævnet indkalder den konkrete adoptionssag til undersøgelse. | |
| Pressemeddelelse fra Familieministeriet | Annoncerer undersøgelse af formidlingen fra Indien og midlertidigt stop. | |
| 10. juni 2007 | DR1
bringer indslaget i 21 Søndag Vælg den nævnte udsendelse og de relevante indslag. |