Foreningen for Dansk Adopterede Børn

”I kan jo ikke have problemer med at være adoptivforældre, når I har adopteret dansk”. Denne påstand hører vi nogen gange. Nu er det ikke sådan, at vi vælger at fokusere på problemer, men vi har ligeså mange tanker om det at være adoptivforældre som alle andre”.

Af Mette Lund Behmer

Hvem er vi?
I en æra, hvor det at adoptere ikke længere hemmeligholdes for barnet, opdagede en gruppe adoptanter til dansk adopterede børn behov for et fællesskab og et forum, hvor man kunne komme i kontakt med ligesindede. Således blev Foreningen for Dansk Adopterede Børn dannet i 2001.
Vi er p.t. 13 forældrepar, der alle har adopteret danske børn, og vi mødes to gange om året, hvor børnene er med. Det er dejligt at have et sted, hvor man kan dele sine glæder – og bekymringer. Samtidig kan vi se, hvor givende det er for vores børn, at de møder nogen ”der er ligesom mig”.
Vi håber, at dette fællesskab kan styrke dem senere, både med hensyn til identitetsspørgsmål, men også hvis/når de ønsker at tage kontakt med deres biologiske ophav.
Børnene er i dag fra 1–13 år. Udover familiedagene arrangerer vi bl.a. foredrag om forskellige adoptionsrelevante emner.
Derudover er vi to adoptivmødre, som rådgiver om dansk adoption. Der har i de sidste år været mange, der har kontaktet os, og vi håber også, at vi der igennem kan skaffe nye medlemmer. For selv om det ikke længere er så tabubelagt at adoptere dansk, så er vi lidt forundrede over, at der ikke er flere, der har lyst til være med i Foreningen for Dansk Adopterede Børn. Vi tror, behovet er der, men der er nok mange, der ikke ved, vi findes. Sammen med Adoption & Samfund arbejder vi på at lave en folder, der skal ud til amter, spædbørnshjem o.l., så alle, der får danskfødte adoptivbørn i hænderne, også får informationer om os.
Vi har valgt, at man ikke kan være medlem af vores forening, hvis man endnu ikke har adopteret. Da ikke alle på ventelisten er så heldige, ville vi komme ud for, at ”konkurrerende” par ville stå ansigt til ansigt. Det synes vi ikke, de skal udsættes for – i hvert fald ikke i denne forenings regi.

Er vi så en landegruppe eller
interessegruppe?
Ja interesserede – det er vi – ikke mindst fordi vi bor i vores børns ”afgiverland”. Dette medfører, at vi er tæt på de myndigheder, der lovgiver på området. Derfor håber vi, at vi kan blive inddraget mere i de tanker og overvejelser, Adoptionsnævnet i øjeblikket har om dansk adoption i fremtiden. Vi har i hvert fald nogle erfaringer på området!

Vi har også problemer
”I kan jo ikke have problemer med at være adoptivforældre, når I har adopteret dansk”. Denne påstand hører vi nogen gange. Nu er det ikke sådan, at vi vælger at fokusere på problemer, men vi har lige så mange tanker om det at være adoptivforældre, som alle andre. Vel er vores børn ikke synligt adopterede, men ikke desto mindre har de også tanker om, at de har biologiske forældre et sted.
Alt andet lige må det være lettere at forklare et barn fra Colombia årsagen til adoptionen i forhold til et barn fra Danmark. Med det danske system kan vi ikke bruge: ”Din mor var fattig, hun havde ingen fremtid med et lille barn” eller lign. Mange af os skal på et tidspunkt forklare vores børn, at de eksempelvis var uønskede eller for sent opdaget til en abort. I skolen kan de blive konfronteret med spørgsmålet: ”Du er da ikke adopteret, du ser da ikke anderledes ud”? Det kræver et svar, som også en 8-10 årig skal kunne forholde sig til – og kunne forklare andre.

Anonymitet
Der er nogen, der ikke forstår vores indstilling til anonymitet. Alle børnene i Foreningen for Dansk Adopterede Børn ved, at de er adopterede, i det omfang de nu forstår det. Når vi ikke sender billeder af vores børn ind til Adoption & Samfunds medlemsblad er det ikke fordi, at vi ikke er lige så pavestolte af vores børn som alle andre (adoptiv)forældre. Men vi ved, at der ude i landet sidder forældre, der måske har fortrudt bortadoptionen eller er nysgerrige.
Vi ønsker ikke, at vores børn bliver genkendt og opsøgt. Det er vores børn, der skal ønske kontakten. Vi kan godt sætte os ind i den indiske piges ønske om at møde sit ophav og tage rejsen tilbage til oprindelseslandet. Men vores børn har faktisk deres biologiske mødre lige rundt om hjørnet. Som lovgivningen er nu, må børnene tage kontakt til deres biologiske familie, når de er modne til det. Men hvornår er de det?

Adoption & Samfunds opgave
Uanset oprindelsesland må det være Adoption & Samfunds vigtigste opgave at forbedre forholdene for alle adoptivbørn og deres forældre. Foreningen for Dansk Adopterede Børn er interesserede i, at adoptivbørn fra Danmark bliver synliggjort på lige fod med børn hentet i udlandet. Vi håber, at dette temanummer kan bidrage hertil. n