Indtil 1976 var det muligt for enlige kvinder at adoptere udenlandske børn. Herefter blev det ulovligt, men i 1984 blev det igen tilladt enlige at adoptere. Loven blev imidlertid tolket så stramt, at ingen reelt blev godkendt. Derfor blev reglerne lempet med en ændring af adoptionsbekendtgørelsen i 1989. Siden 1996 er antallet af eneansøgere steget betragteligt.
Hele adoptionsloven
blev ændret med virkning 1.januar 2000. Eneansøgere
skal igennem præcis den samme procedure som
paransøgere.
Se adoptionsbekendtgørelsens 6 a, der omhandler betingelserne for adoption som enlig. Selve godkendelsesproceduren er den samme som for par, men det er dog betydeligt sværere at blive godkendt som enlig ansøger end at blive godkendt som par.
I Adoptionsbekendtgørelsen står bl.a., at eneansøgeren kan godkendes, "hvis det efter en samlet vurdering kan lægges til grund, at ansøgeren er velegnet til at opfostre et barn alene". Det er således op til de enkelte amters samråd at vurdere ansøgeren. I mange år sendte samrådene næsten automatisk eneansøgere til psykologisk vurdering. Det er GEAs erfaring, at dette ikke sker i nær samme omfang længere. GEA arbejder for, at tolkningen af Adoptionsbekendtgørelsen vedr. eneadoption gøres mere ensartet landet over.