Den adoptionslov, der trådte i kraft 1. april 2000, bygger i vid udstrækning på at adoptanterne er kompetente og har de nødvendige forudsætninger til selv at træffe de fornødne beslutninger undervejs i adoptionsforløbet. Dette gælder også, når det drejer sig om at acceptere eller afvise et barn i forslag. Ansvaret starter allerede når afgiverlandet sætter et barn i forslag, idet den formidlende organisation sender alle oplysninger om barnet til ansøgerne, så snart barnet er i forslag. Sammen med oplysningerne sender organisationen en vurdering af, om barnet ligger indenfor eller udenfor godkendelsesrammen. Til det formål har de ansat børnesagkyndige læger.

Bringes et barn i forslag, og vurderer organisationen, at det ligger inden for godkendelsesrammen, skal ansøgerne umiddelbart tage stilling til om de er indstillet på at modtage barnet. De formidlende organisationers børnesagkyndige læger laver en pædiatrisk rapport, som ansøgerne kan støtte sig til. Hvis ansøgerne er indstillet på at modtage barnet sender organisationen oplysning herom til samrådet.

Hvis man er den mindste smule i tvivl om, at organisationens pædiatriske vurdering er korrekt, anbefaler vi at søge råd og vejledning ved en uafhængig specialist - f.eks. Adoptionsnævnets børnelæger, der kan anvendes uden omkostninger. Hvis blot en af disse læger har en anden vurdering af barnet, bør den formidlende organisation af sig selv bringe sagen for samrådet. Vil den ikke det, skal man ikke lade sig overtale, men indbringe sagen for Adoptionsnævnet, der med stor sandsynlighed vil pålægge organisationen at sende sagen til vurdering i statsforvaltningens samråd.

Det er meget vigtigt at være opmærksom på, at afvisning af et barn, der ligger inden for godkendelsesrammen, kan medføre, at man mister godkendelsen. Man bør derfor i denne situation være omhyggelig med at formulere sin tvivl, så den ikke for tidligt kan tolkes som et afslag - søg eventuel råd hos foreningens rådgivere.

Er den formidlende organisation i tvivl om barnet ligger indenfor godkendelsesrammen, skal den ifølge Civilretsdirektoratets vejledning indbringe sagen for samrådet i statsforvaltningen. Samrådet afgør så, om barnet ligger indenfor eller udenfor godkendelsesrammen. Som alle andre samrådsafgørelser, kan også disse afgørelser ankes til Ankenævnet.

Parallelt med dette skal organisationen også i disse tilfælde sende alle oplysninger om barnet til ansøgerne sammen med en meddelelse om, at sagen er indbragt for samrådet. Ansøgerne behøver ikke tage stilling til forslaget før samrådets afgørelse foreligger.

I praksis har det vist sig, at organisationerne i tvivlstilfælde søger at indhente flere oplysninger om barnet, så de ikke længere er i tvivl. Næsten ingen sager behandles derfor efter proceduren for tvivlstilfælde.

Hvis organisationen vurderer, at barnet ligger udenfor godkendelsesrammen, gør de ansøgerne opmærksomme på dette samtidig med, at de får tilsendt alle oplysninger på barnet. Hvis ansøgerne ønsker godkendelsen udvidet til at omfatte det konkrete barn, orienterer organisationen statsforvaltningen herom. Samrådet tager herefter stilling til den ønskede udvidelse. Ansøgerne kan uden konsekvens for godkendelsen tilkendegive, at de ikke ønsker en udvidet godkendelse.

Det forudsættes klart og tydeligt i vejledningen, at sager hvor samrådet skal give sin vurdering af om barnet ligger indenfor eller udenfor godkendelsesrammen fremmes mest muligt, dvs. behandles hurtigst muligt, idet hensynet til barnet taler for at der hurtigst muligt tages stilling til, om det kan placeres hos den foreslåede familie. Vi må derfor gå ud fra at samrådet som hidtil gennemfører en hurtig sagsbehandling, hvor det er påkrævet.

Fra visse lande sendes børn i forslag uden at være matchet til en bestemt ansøger. I disse tilfælde matcher organisationen barnet med den øverste ansøger på ventelisten med en tilstrækkelig godkendelsesramme. Disse sager skal altid forelægges for samrådet til godkendelse af matchningen. Familiestyrelsen vil naturligvis løbende følge med i om matchningen sker på en for alle parter tilfredsstillende måde.

Er man i forbindelse med matchningen blot det mindste i tvivl om barnet, er det vores opfattelse, at det er en god ide at indhente yderligere vurdering af matchningsforslaget. Når et barn bringes i forslag kan man f.eks. konsultere egen læge, speciallæge eller Adoptionsnævnets børnesagkyndige læger.

Er man i tvivl om procedure og regler omkring matchning, kan man søge råd hos Adoption & Samfunds centrale rådgivere.