Af Jens Hørlück, medlem af hovedbestyrelsen

23. februar 2000

Nedenstående er baseret på en analyse af Adoption Centers og DanAdopts regnskaber i de sidste par år.

En stor del af udgifterne for Adoption Center og DanAdopt er udgifter til formidling, der erlægges i udlandet. En lille del heraf er til egne "ansatte" men størstedelen er til gebyrer, udgiftsdækning i børneinstitutioner mm. Dertil kommer donationer, der i praksis er en form for gebyrer. Dvs. det er "frivillige" donationer til .f. eks. et børnehjem, men uden donation stilles der ikke børn til rådighed for adoption. Der er i praksis ingen forskel mellem disse former for donationer og gebyrer mm. Det er udelukkende kulturforskelle i afgiverlandet, der bestemmer formen for udgift. Stort set alle disse udenlandske udgifter afregnes i US Dollar. Nogle ganske få lande accepterer betaling i DM el. en anden valuta, der er knyttet til kronen, men i praksis kan vi godt regne alle udenlandske udgifter i $.

Andre donationer er uafhængige af adoption, men selvfølgelig er der en indirekte form for sammenhæng. Disse donationer er i store træk lagt over i børnehjælpefonden for Adoption Center’s vedkommende, medens DanAdopt endnu betaler disse donationer ud af sidste års overskud. Haager konventionen foreskriver, at donationer ikke må blandes med adoption, så DanAdopt laver formentlig også snart en form for hjælpefond.

Den resterende del er udgifter i Danmark, heraf omkring halvdelen administration, rejser, husleje, information mm. og halvdelen løn til de ansatte.

Fra og med 1999 er de formidlendes gebyrer reguleret efter det danske reguleringspristal og det ville formentlig løse problemerne med udgiftsstigninger, hvis forholdet mellem valutaerne var stabile.

Men det er just problemet. Forholdet mellem US Dollar og DM / Euro har varieret meget i de sidste 20 år og i de sidste 3 år, er kursen på USD steget voldsomt. Se kurven over dollarkursens udvikling siden 1988. (.pdf fil. Hvis du ikke har PDF reader, så hent den gratis) 

Den blå kurve viser månedskurserne, medens den røde viser den generelle trend ved at jævne udsvingene ud.

Det er meget tankevækkende, at da de formidlende organisationer hævede gebyret for 10 år siden, var det også på baggrund af en periodes voldsomme kursstigninger. Gebyrstigningen for 10 år siden blev altså fastsat ud fra en meget høj kurs. Derefter faldt / stagnerede kursen frem til 1995 og det betød, at der ikke var behov for generelle gebyrstigninger. 

Fra 1995 er kursen steget og det har betydet, at omkostningerne er steget kraftigt.