Adoption & Samfunds kontaktperson vedr. danske adoptioner.
Ansøgning om adoption af dansk barn stiles til statsforvaltningen.
Ansøgere til dansk adoption skal gennem en forundersøgelse hos statsforvaltningen, hvorefter man optages på en venteliste. Når man er godkendt sender statsforvaltningen papirerne til Adoptionsnævnet, som hører hjemme under Familieministeriet. Nævnet tager sig af formidlingen af danske børn og sammenkæder børn og ansøgere. Hvis ansøgerne ikke får et barn i forslag indenfor ca. et år efter godkendelsen, kan Adoptionsnævnet tage dem ud af køen og meddele, at de ikke mere kommer i betragtning til adoption af et dansk barn.
Baggrunden for dette er, at der i lang tid årligt har været 15-30 dansk fødte børn til rådighed for adoption og langt flere godkendte ansøgere - i midten af 80'erne ca. 200 årligt. Gennem årene er antallet af ansøgere dog faldet kraftigt og i de seneste år har det ligget langt under hundrede. Et års reglen administreres derfor ikke helt så stramt som tidligere - især ikke hvis man har en lidt bredere godkendelse til f.eks. et lidt ældre barn eller et barn med lettere helbredskomplikationer.
Hvis man efter et år får besked om, at man ikke mere kommer i betragtning til et dansk barn kan man i princippet vente lidt og så igen søge helt forfra på godkendelse til dansk barn. Det er dog værd at overveje, om man så ikke i stedet skulle søge om at adoptere et udenlandsk barn. I begge tilfælde starter man forfra med at søge om godkendelse igen, altså forfra i en ny kø.
Hvis der kommer et dansk barn i forslag, orienteres forældrene af statsforvaltningen. De vil derefter straks kunne tage af sted for at modtage barnet på dets børnehjem. Forældrene bor ofte på børnehjemmet i omkring fem dage for gradvist at lære barnet at kende, inden de tager hjem.
I modsætning til adoption af udenlandske børn koster det ikke noget at adoptere et dansk barn.
Man skal være opmærksom på, at et dansk barn til bortadoption godt kan være af anden etnisk oprindelse.
Nye regler??
Adoption & Samfund har overfor Familiestyrelsen argumenteret for, at der kun skal være én godkendelse. Hvis man søger om et dansk barn og bliver godkendt hertil, men ikke får et barn i løbet af det ene år, så bør man automatisk være godkendt også til udenlandsk barn og man bør derfor kunne melde sig direkte hos en formidlende organisation. Dette forudsætter naturligvis at godkendelsesprocesserne ensrettes.
Opdateret 2. marts 2003 / SBA