Adoption og Samfund nr. 2, 1998, af Lars Schriver
Spørgsmål
I sidste nummer af bladet i artiklen "Vejen til Jonas" blev begreberne DAMP-børn og tidligt følelsesmæssigt skadede børn anvendt. Hvad dækker disse to begreber egentlig over?
Hvad er forskellen i adfærd og symptomer hos børnene og hvad er baggrunden for at de to tilstande udvikles? Findes der nogle opgørelser over hvor hyppigt det optræder hos danskfødte børn og adopterede børn?
Svar
DAMP-børn
Alle lærere og pædagoger kender børn, der er hyperaktive, uopmærksomme, har perceptionsproblemer (viser sig bl. a. ved besvær med indlæring) og ofte også problemer med at begå sig blandt andre børn. Nogle forældre kan også genkende denne beskrivelse, helt eller delvist.
Når man skal give tilstanden et navn eller prøve at finde en forklaring er uenigheden stor. Ofte betegnes disse børn som DAMP-børn, og man forestiller sig at tilstanden har en fysisk årsag, med områder og funktioner i hjernen som ikke fungerer normalt.
DAMP står for dysfunktion mht. afledelighed, motorik og perception (engelsk deficit in attention, motor control and perception). Diagnosen DAMP er omdiskuteret, og man kan støde på mange andre betegnelser for nogenlunde samme tilstand, fx. MBD (minimal brain damage), ADHD (attention deficit hyperactivity disorder), Tumler-fumlere, Hyperaktive børn m.m.
Alle disse betegnelser dækker stort set det samme, nemlig børn hvis udvikling og opførsel adskiller sig fra normale børn. Børnene er mere urolige og hyperaktive end andre børn, lader sig nemmere aflede, er ofte motorisk kluntede og udvikler praktisk taget altid læse- og skriveproblemer når de kommer i skole. Sprogforstyrrelse og forsinket taleudvikling er almindelig.
Selvom generelt retarderede børn kan have fællestræk med DAMP-børn på mange områder, adskiller DAMP-børn sig per definition fra generelt retarderede børn ved at DAMP-børn har normal intelligens (IQ over 85). Alligevel er der næsten altid indlærings- og skoleproblemer.
Man forestiller sig at DAMP har en "organisk" årsag, dvs. at der er mindre områder i hjernen, som fungerer anderledes end hos normalt fungerende børn, i modsætning til begrebet "tidligt følelsesmæssigt skadede børn", hvor problemet er manglende stimulation og følelsesmæssig kontakt i den tidlige opvækst, og ikke noget fysisk.
Årsagen eller årsagerne til DAMP er ofte uafklaret. Arvelige forhold spiller en betydelig rolle, måske 50%, men også skadelige påvirkninger i fostertiden såsom blyforgiftning og alkohol/medicinmisbrug m.m. samt små hjerneskader i forbindelse med fødslen kan også være årsag.
Den foreslåede sammenhæng mellem børnenes adfærd og en eventuel strukturel hjerneskade hviler på indirekte metoder, fx. forskellige tests af opmærksomhed, motorik og perception. Som hovedregel vil man ikke kunne se noget synligt tegn på hjerneskade, selv om man så lavede de mest avancerede hjerneskanninger.
Alt efter hvilken definition man anvender, vil man kunne finde angivelser af hyppigheder på mellem een og femten procent af en skoleårgang. Forekomsten er afhængig af bl. a. den anvendte definition og undersøgelsesmetode. Forekomsten afhænger også af barnets miljø og sociale tilhørsforhold. Det er der sådan set ikke noget overraskende i, da selektion og arvelige faktorer spiller ind, og et tolerant og velstimulerende miljø til en vis grad vil kunne kompensere for adfærdsstyrelsen og indlæringsvanskelighederne.
På grund af forskelle i definition, udvælgelse og undersøgelsesmetoder er det vanskeligt at sammenligne hyppighed af DAMP i forskellige undersøgelser. Der er dog en klar overrepræsentation af drenge i alle undersøgelser af DAMP.
Det er dermed også vanskeligt at vurdere forskelle i hyppighed blandt adoptivbørn kontra biologiske børn. Flere forskere har undersøgt tilstanden "hyperaktivitet" (defineret på en lidt anden måde end DAMP), og fundet at hyperaktivitet var mere udbredt blandt adoptivbørn end blandt ikke-adopterede skolebørn. Det er nok også at forvente udfra teorierne om årsager til DAMP/hyperaktivitet. Adoptivbørn kommer fra dårlige sociale forhold, har ofte var været udsat for uheldige påvirkninger i graviditeten og er hyppigt født for tidligt osv. Adoptivforældrene er derimod en stærkt selekteret gruppe, hvor man ellers vil forvente at finde en lav forekomst af DAMP.
Også forekomsten af indlæringsvanskeligheder ser ud til at være en del højere blandt adoptivbørn end blandt ikke-adopterede børn.
Man kan ofte få mistanke om DAMP-udvikling allerede hos små børn, men diagnosen er vanskelig at stille før barnet er i børnehaveklasse/skolealderen. Der er en række andre tilstande som skal udelukkes før man kan tale om DAMP, og ofte vil barnet skulle gennemgå flere undersøgelser hos psykolog, læge og evt. andre før diagnosen stilles.
Tidligt følelsesmæssigt skadede børn
I 1940´erne og 1950´erne blev engelske og amerikanske psykologer opmærksomme på, at børn der voksede op på børnehjem med ringe fysisk og følelsesmæssig kontakt med voksne, kunne udvikle alvorlige adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser. Spædbørn, som helt var berøvet fysisk kontakt med voksne kunne udvikle en form for spædbørnsdepression, i ekstreme tilfælde som "rokkebørn", med både fysisk og psykisk fejludvikling til følge. Blandt større børn beskrev John Bowlby et såkaldt deprivationssyndrom, hvor børnene undgik nær følelsesmæssig kontakt med andre børn og voksne, selvom de måske havde en overfladisk, social kontakt. Senere er der kommet andre undersøgelser, som har bekræftet teorien om spædbørns behov for tæt fysisk og følelsesmæssig kontakt i opvæksten. Disse observationer har været medvirkende til at forholdene blev afgørende forbedret på børnehjemmene, men der fortsat er store mangler på børneinstitutioner i mange udviklingslande. Man formoder at adoptivbørn til en vis grad kan få kompensation for disse tidlige omsorgssvigt ved at vokse op i en stabil og kærlig adoptivfamilie.
Litteratur
Uldall P. Tumler-fumler. Månedsskr Prakt Lægegern 1994;72:107-13. (om MBD/DAMP)
Monica Dalén og Barbro Sætredal: "Utenlandsadopterede barn i Norge" 1992 (gennemgang af bl.a. forskning vedr. hyperaktivitet blandt adoptivbørn)
Litteraturen om tidligt følelsesmæssigt skadede børn er omfattende og bl.a. omtalt i Leif Mou
sten: Identitet og udvikling, p.42-52 (1986) (handler ikke specielt om adoptivbørn), samt kort omtalt i Madelaine Kats: Adoptivbarnet vokser op, p. 14-19 (1997)