Seneste opdatering 23.oktober 2008/PKJ
Børn under 18 år er under visse omstændigheder berettiget til børnetilskud efter børnetilskudsloven: Børnetilskuddet kan tildeles som ordinært børnetilskud, ekstra børnetilskud og/eller særligt børnetilskud. Til det særlige børnetilskud kan desuden ydes et tillæg.
Der sker ikke nogen diskrimination af adopterede i forhold til det ordinære
eller det ekstra børnetilskud. Men det gør der i forhold til særlige
børnetilskud og det tillæg der kan ydes hertil. Det særlige børnetilskud
tildeles bl.a. alle børn, der kun har én forsørger som en slags erstatning for
det børnebidrag der normalt vil blive pålagt den forælder, der ikke bor sammen
med barnet. Tilskuddet gives f.ex. også til børn af enlige, der føder
efter insemination.
Eneste undtagelse fra retten til tilskuddet er børn adopteret af eneadoptanter.
Gruppen af Eneadoptanter og Adoption & Samfund har derfor i årevis arbejdet for at få fjernet denne diskrimination. Rækken af initiativer er beskrevet i tabellen nedenfor.
En lidt mere detaljeret gennemgang af den juridiske baggrund er beskrevet her.
| Dato | Hvad sker der? | Kommentar |
| 22. oktober 2008 | A&S afgiver høringssvar til Velfærdsministerens forslag til lov om ændring af reglerne for særligt børnetilskud. | Velfærdsminister Karen Jespersen vil fremsætte lovforslag, der specifikt unddrager børn af eneadoptanter og børn af fertilitetsbehandlede enlige muligheden for særligt børnetilskud. Adoption & Samfund udtaler stærk modstand mod det diskriminerende forslag. Læs høringssvar samt udkast til lovforslag her |
| 1. oktober 2008 | Adoption & Samfund afgiver erklæring til Menneskerettighedsdomstolen | I den verserende sag Hansen versus Danmark afgiver Adoption & Samfund udtalelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Læs erklæringen her |
| 2. april 2008 | Beslutningsforslag B 58 fra 2008 (gentagelse af B74 fra 2007) førstebehandles i Folketinget |
2. april 2008 genoptages sagen i Folketinget. SF har genfremsat det
beslutningsforslag, som blev nedstemt i sommeren 2007, dengang som B74.
V, KF samt DF er imod, og udtrykker ønske om at fjerne tilskud fra nogle af de børn af enlige, der i dag er er tilskudsberettiget. Forslaget kommer ikke videre. |
| 1. juni 2007 | B74 nedstemmes ved 2. behandlingen i Folketinget. |
Adoption & Samfund er dybt skuffet over at regeringen og DF nedstemte
beslutningsforslaget til trods for at de faktisk erkendte at der var en
skævhed i lovgivningen. Men foreningen vil fortsætte indsatsen for at få
rettet op på skævhederne. Se Politikens omtale af Folketingets afvisning. Sagen er omtalt udførligt i bladets juni-nummer. |
| 31. maj 2007 | Se opdateret pressemeddelelse. | |
| 29. maj 2007 | Folketinget forventes i denne uge at færdigbehandle B74. | Se foreningens pressemeddelelse. |
| 25. maj 2007 | Kronik i Fyns Stiftstidende | Se kronikken. |
| 24. maj 2007 | Folketinget afbryder 2. behandling af B74 efter at have modtaget svaret. | 2. behandlingen afbrydes fordi svaret kan tænkes at have betydning for stemmeafgivningen. Se artikler i Politikken 1 og 2. |
| 24. maj 2007 | Institut for Mennskerettigheder svarer Folketinget. | Insitutttet svarer, at Danmark risikerer at tabe en sag ved Menneskerettighedsdomstolen. Læs svaret og ministeriets kommentar. |
| 22. maj 22007 | Inge Hansen har anket Højesteretsdommen til Menneskeretsdomstolen. | Se Adoption & Samfunds pressemeddelelse. |
| 21. april 2007 | Omtale af Schall Holbergs engang i flere medier. | Adskillige medier skriver næsten enslydende om Britta Schall Holbergs støtte til B74, se Berlingske, Politiken, DR, TV2, Jyske Vestkysten, Nordjyske, Fyens Stiftstidende eller Århus Stiftstidende. |
| 20. april 2007 | Foreningen udsender pressemeddelelse. | Pressemeddelelsen fortæller om adoptivbørn i Folketinget og om foretrædet for SOU. Læs pressemeddelelsen. |
| 19. april 2007 | Foreningen har bedt om foretræde for Socialudvalget. | |
| 18. april 2007 | Foreningen udsender pressemeddelelse. | Pressemeddelelsen fortæller om foretrædet for Socialudvalget den 19. april 07. Læs pressemeddelelsen. Se oversigt over mediernes dækning her. |
| 17. april 2007 | Læserbrev af Britta Schall Holberg i Kristeligt Dagblad | Venstre politikeren støtter eneadoptanter og deres børns krav på ligebehandling. Læs her (fulde tekst kræver abonnement) |
| 16. april 2007 | Reaktion i JP på læserbrev. | Læs indlægget i Jyllandsposten. |
| 13. april 2007 | Læserbrev i JP af enenadoptant, Nina Andersen. | Se velargumenteret læserbrev i Jyllandsposten. |
| 23. marts 2007 | 1. behandling af B74. | Stik imod de tidligere udmeldinger vil DF ikke støtte forslaget. Læs referat fra 1. behandlingen på Folketingets hjemmeside. |
| 1. marts 2007 | 1. behandling af B74 udskudt. | Sandsynligvis behandles forslaget i stedet for den 23. marts 2007. |
| 26. februar 2006 | Adoption & Samfund sender brev til Retsudvalg, Socialudvalg og ordførere på området. | Læs brevet. |
| 5. februar 2007 | Beslutningsforslag på dagsordenen | 1. behandling af beslutningsforslag B74 er sat på Folketingets kalender d. 1. marts 2007. Debatten kan normalt følges på DR2, folketinget.dk og DAB radio. |
| 11. januar 2007 | SF fremsætter beslutningsforslag. | SF fremsætter beslutningsforslag om at regeringen pålægges at fremsætte forslag til lovændring. Se beslutningsforslag B74 på Folketingets hjemmeside. |
| 10. januar 2007 | Også i Berlingske og DR støtter DF særligt børnetilskud til børn af eneadoptanter. | Læs artiklen i Berlingske eller i DR. |
| 9. januar 2007 | Ifølge Politiken er der flertal uden omregeringen for at give særligt børnetilskud til børn af eneadoptanter. | Adoption & Samfund har siden domsafgørelsen haft møder med flere poltikere, og måske bærer arbejdet nu frugt. I hvert fald citerer Politiken i dag DF's Mia Falkenberg for at ville lave om på loven så børn af enlige adoptanter kan få tilskuddet. RV, S, SF og Enhedslisten støtter ifølge artiklen også forslaget. Se artiklen. |
| 2. november 2006 | Højesteretsdom stadfæster med stemmerne 3-2 landsretten dom. |
Vi må dermed konstatere, at adopterede ikke har samme retsstilling som andre
i det danske samfund. Vi kan dog også konstatere at der ikke har været
enighed i Højesteret. Foreningen vil nu overveje hvilke politiske eller
retslige skridt der herefter skal tages. Læs foreningens pressemeddelelse her. |
| 12. oktober 2006 | Domsforhandling i Højesteret. |
Domsforhandlingen fandt i dag sted i Højesteret, 2. afdeling. Det betyder at
parterne ved deres advokater fremlagde deres påstande og argumentation.
Dommen vil blive offentliggjort 2. november 2006. Udfaldet er i sagens natur usikkert indtil dommen er afsagt, men bedømt med foreningens - måske nok lidt farvede briller - var det et godt forløb, så vi er optimistiske. Læs lidt mere om domsforhandlingen her. |
| 5. oktober 2006 | Pressemeddelelse om Højesteretssagen den 12. oktober udsendes. | Læs pressemeddelelsen her. |
| 28. september 2006 | Procesdokumenter indleveres til Højesteret | Procesdokumenterne, heriblandt Adoption & Samfunds indlæg, indleveres. Se foreningens indlæg her. |
| 2. juni 2006 | Ny lov: Enlige og lesbiske par får ret til gratis insemination i det offentlige system. | Folketinget vedtager lovforslag L151, der bl.a. giver enlige og lesbiske ret til gratis insemination i det offentlige sundhedssystem. Umiddelbart har det ikke noget med retssagen at gøre, men da enlige der får børn på denne måde efter gældende praksis også får særligt børnetilskud er det alligevel en understregning af, at der sker en urimelig forskelsbehandling i forhold til børn af eneadoptanter. |
| april 2006 | Der er indsamlet så meget at HB har besluttet at give OK til at køre sagen. Bidrag modtages dog stadig med tak. | |
| 19. november 2005 | Der er nu indsamlet 62.000 kr. | På det budget som generalforsamlingen vedtog den 19. november 2005 er der afsat yderligere 50.000 kr af foreningens midler. Den garantisum som foreningen stiller er herefter 75.000 kr så der sammen med de indsamlede midler er ca. 137.000 kr til rådighed. Der er dog stadig behov for bidrag til indsamlingen, hvis vi skal nå de 150.000 kr som vi skønner der i værste fald kan blive brug for. |
| 31. oktober 2005 | Der er nu indsamlet 61.000 kr. Det kan stadig lade sig gøre at støtte indsamlingen. | |
| 6. oktober 2005 | Der er nu indsamlet 58.000 kr. | |
| 9. september 2005 | Sagen er nu berammet til behandling i Højesteret den 12. oktober 2006. | Hvis datoen holder kan der forventes domsafsigelse senest 19. oktober. |
| 15. august 2005 | På trods af sommerferien er indsamlingen kommet godt i gang. Status pr. 15. august er godt 32.000 kr. | Vi får mange spørgsmål om, hvordan indsamlingen går. Derfor vil vi jævnligt bringe en opdateret opgørelse her, og vi vil anmode jer om at væbne jer med tålmodighed mellem disse opdateringer. |
| 21. juli 2005 | Efter
sommerferien vil der blive berammet et tidspunkt for sagens behandling. Vi
håber at den kan komme for hen imod sommeren 2006. Indsamlingen er kommet godt fra start, men der er stadig langt igen. |
|
| 15. juni 2005 | Efter afslaget på fri proces er det nødvendigt at finde andre måder at finansiere sagen på. Adoption & Samfund har derfor startet en indsamling. | |
| 19. maj 2005 | Advokat Stenderup modtager endnu et afslag på fri proces. | Vi må nok desværre erkende at det ikke ser ud til at Inge Hansen får fri proces. Adoption & Samfund vil derfor gå i gang med at undersøge alternative muligheder for at finansiere retssagen. I løbet af kort tid vil der komme mere om dette her på hjemmesiden. |
| 18. maj 2005 | Foreningen har
nu fået svar fra Retsudvalget, der havde bedt om Justitsministerens
bemærkninger til vores anmodning til Civilstyrelsen om at genoverveje afslaget på fri proces. Brevet fra Lene Espersen indeholder blot en kronologisk beskrivelse af afslaget og at man nu har modtaget henvendelser fra adv. Stenderup og A&S og at sagen færdigbehandles inden for et par uger. |
Som vi tolker brevet er der altså stadig en chance for, at afslaget på fri proces kan ændres. |
| 6. maj 2005 | Ankestævning afsendes til Højesteret. | |
| 5. maj 2005 | Adoption & Samfund udsender pressemeddelelse. | |
| 4. maj 2005 | Adoption &
Samfund sender
brev
til Civilstyrelsen med kraftig opfordring til at genoverveje afslaget på fri
proces. Justitsministeren og Retsudvalget får kopi af brevet. |
|
| 25. april 2005 | Adoption &
Samfund beslutter på et ekstraordinært HB møde at indtræde i sagen som
biintervenient på Inge Hansens side når den ankes til Højesteret.
Samtidig beslutter HB, at foreningen hæver loftet for den økonomiske støtte til sagen fra 10.000 til 25.000 kr. |
|
| 20. april 2005 | Inge Hansen har fået afslag på fri proces. Hun kontakter Retsudvalget for at bede dem om hjælp. | Vi mener Civilstyrelsens begrundelse for afslaget er helt forfejlet og udsender pressemeddelelse med opfordring til Retsudvalget og Justitsministeren om at gribe ind og sikre fri proces. |
| 10. april 2005 | Vi har nu
nærlæst dommen og vil i løbet af de næste par uger sammen med Inge Hansen og
hendes advokat drøfte hvordan vi kan støtte ankesagen. Inge Hansens advokat har indsendt ansøgning om fri proces for Højesteret. |
Det springer i
øjnene at landsretsdommerne i deres begrundelse overhovedet ikke forholder
sig til adoptionsloven §16 og de internationale konventioner, som Inge
Hansens sagspåstande er bygget op omkring. Det er i sig selv grund nok til at anke til Højesteret. |
| 15. marts 2005 | Landsrettens afgørelse går imod Inge Hansen. Hun vil nu sammen med sin advokat nærlæse dommen og håber at kunne få fri proces til Højesteret. | Adoption & Samfund vil naturligvis også nærlæse dommen og støtte en anke til Højesteret. Så snart vi har set dommen vil vi kommentere den nærmere her. |
| 31. januar 2005 | En eneadoptant, Inge Hansen, indbringer nu sin sag for landsretten. Domsforhandlingen finder sted den 2. februar 2005. | Gruppen af Eneadoptanter, Adoption & Samfund og Inge Hansen udsender en pressemeddelelse om sagen. |
| ultimo 2004 - primo 2005 | Under en runde til forskellige Folketingspolitikere gør vi opmærksom på den forestående retssag. | |
| 2002 | Adoption & Samfund får foretræde for den nytiltrådte socialminister, Henriette Kjær | Henriette Kjær afviser fuldstændigt at ændre på praksis. |
| April 2001 | Svar til A&S fra socialminister Henrik Dam Kristensen vedr. vore henvendelser | Henrik Dam Kristensen ignorerer fuldstændigt spørgsmålet om særligt børnetilskud. |
| Marts 2001 | Adoption og Samfunds brev til Socialudvalget som kommentar til Socialministeriets brev til Folketingets Socialudvalg. | Socialministeren har svært ved at skelne mellem enlige, der adopterer anonymt og enlige, der adopterer som en familieadoption. Derfor måtte vi korrigere tallene i ministerens brev til Socialudvalget. |
| 1 dec. 2000 | SF fremsætter beslutningsforslag B63 om særligt børnetilskud til enlige adoptanter | Debateres i Folketinget den 10 januar 2001 |
| Sept. 2000 | Adoption og Samfund er til møde hos Socialministeren. | Både ministeren og socialudvalget viste stor velvilje, men der blev intet stillet i udsigt. |
| Dec. 1999 | Gruppen af Eneadoptanter har foretræde for Folketingets Socialudvalg | Gruppen af Eneadoptanters brev til politikerne i oktober 1999 |
For at diskriminationen vedrørende det særlige børnetilskud ikke skal få afsmittende effekt på andre områder, har vi taget initiativer på andre områder:
| Feb. 2002 | Brev til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg vedr. orlov | Henvendelse for at sikre ligestilling med andre enlige mødre. |