Hvad koster det at adoptere ét barn

Adoption af danske børn er uden gebyrer og er derfor stort set gratis. Det samme gælder stedbarns- og familieadoptioner. 

I modsætning hertil er adoption af udenlandske børn en bekostelig affære, som koster mellem ca. 100.000  og 200.000  kr. pr. barn (eller endnu mere hvis man ønsker at adoptere fra enkelte dyrere lande eller institutioner). Derfra skal så trækkes et adoptionstilskud fra staten. Dette tilskud udbetales af kommunen, når barnet er ankommet til Danmark. Se forskellige oplysninger om økonomien ved adoption.

Adoptionstilskuddet pr. barn er i 2009  på  44.565 kr. Adoption & Samfund arbejder stadig for at få hævet tilskuddet..

Den største udgift er et gebyr til den formidlende organisation:

På grund af jævnlige gebyrjusteringer henviser vi indtil videre til de formidlende organisationers hjemmesider:

AC Børnehjælp

Danadopt

Ud over selve gebyret er der en række andre udgifter, som afhænger af de enkelte ansøgeres personlige forhold, forhold i de enkelte afgiverlande m.v. Det drejer sig bl.a. om lægeundersøgelser, rejseudgifter og tabt arbejdsfortjeneste

 Der er ikke faste takster for lægeundersøgelser, vaccination mm., så det kan ofte betale sig at forhøre sig om prisen flere steder. I vaccinationen er indregnet tyfus, gul feber, havrix, malariapiller samt konsultation hos lægen.

Rejseomkostninger afhænger meget af land. Da hjemrejsedatoen skal være fleksibel vil billetten blive relativt dyr. Ved fjerntliggende lande skal man regne med 10-15.000 kr. pr billet. Dertil kommer enkeltbillet til barnet på hjemrejsen. Opholdsomkostninger varierer meget fra land til land. Nogle lande (f.eks. Colombia) er lige så dyre som Danmark. Andre er meget billigere. Der skal modregnes sparede leveomkostninger i Danmark. Ved ophold udover 6 uger refunderer de formidlende organisationer et beløb pr. dag. For nogle østeuropæiske lande kan rejsen gøres noget billigere.

Tabt arbejdsfortjeneste afhænger meget af overenskomstmæssige rettigheder (om man oppebære løn under hjemtagelsesorlov eller må nøjes med dagpenge, lønnens størrelse i forhold til dagpenge), om begge mister indkomst etc. etc.

Opdateret 23.februar 2009 /PKJ